Schneier: Der skal en anden stil til

Nogle episoder fra sensommeren

Arabere stiller klokken

Den 16. sugust blev to mænd eskorteret ud af et fly til Manchester (i USA), fordi nogle passagerer syntes, de enten så asiatiske eller mellemøstlige ud, gik med læderjakker og så på deres ure - og passagererne nægtede at flyve sammen med dem om bord. Mændene blev forhørt i adskillige timer og så frigivet.

Neglelak i håndbagagen, oplæsning af muslimske bønner, vagthunde udløser alarm...

Den 15. august blev en hel lufthavnsterminal evakueret fordi nogle passagerers kosmetik udløste en alarm for eksplosive stoffer - som falsk positiv. Samme dag blev en muslimsk mand fjernet fra et fly i Denver for at have oplæst bønner. Transportsikkerhedsmyndigheden
afgjorde, at flybesætningen overreagerede, men manden var trods alt henvist til at tilbringe natten i Denver før han fik lov til at komme med en flyver den følgende dag. Dagen efter blev en havneterminal i Seattle evakueret, fordi en flok vagthunde fik aktiveret en blind alarm for eksplosiver.

Hjem ransaget på grund af toiletrygning i fly...

Den 19. august nødlandede et fly i Tampa i Florida, da besætningen var blevet mistænksom, fordi to toiletdøre var låst. Flyet blev gennemsøgt, men man fandt intet. I mellemtiden blev en mand, som udløste en røgalarm på toilettet til et fly til San Antonio tilbageholdt og siden clearet for terrorisme, men først efter at hans hjem var blevet ransaget.

Håndlotion og tændstikker..

Den 16. august blev en kvinde udsat for et panikangreb og blev voldelig på et fly fra London til Washington, så flyet blev eskorteret til Boston Airport af militære kampfly. "Kvinden havde medbragt håndlotion og tændstikker men var ikke terrorist," sagde en talsmand for de amerikanske transportsikkerhedsmyndigheder (TSA) efter hændelsen..

Og den 19. august nødlandede et flhy fra London til Ægypten i Italien, da nogen mente at finde en bombetrussel skrevet på en lap på en pude mod søsyge. Der blev intet fundet, og ingen ved, hvor længe lappen havde været der.

Jeg vil bede alle om at tage en dyb indånding og høre efter et øjeblik.

Vi og vores reaktioner er de virkelige mål

Terrorismens pointe er at forårsage skræk (terror) somme tider for at fremme et politisk mål, somme tider ud af rent had. De mennesker terrorister slår ihjel er ikke målene; de er tilfældige skadesofre. At sprænge fly, tog, torve eller busser er ikke målet; de er blot ofre for taktik. De virkelige mål er resten af os: Milliarder af os, som ikke er dræbt, men som er skræmt på grund af drabene. De virkelige mål for terrorismen er ikke handlingen selv, men vores reaktion på den.

Og vi gør præcis, som terroristerne vil.

Vi er alle lidt lettede efter den nylige arrestation af 23 mistænkte i England. De pågældende skulle efter sigende have planlagt et angreb med flydende eksplosiver på en række fly, og både pressen og politikerne har udblæst historien lige siden.

Tvivlsomt, om de engelske planer kunne gennemføres

I virkeligheden er det tvivlsomt, om deres plan ville kunne gennemføres; kemikere har dementeret ideen, siden den blev offentliggjort. De mistænkte var bestemt langt fra realisationen: Ingen havde købt flyblilletter, og nogle havde end ikke pas.

Bortset fra truslen var eksplosiverne og flyene, set ud fra dem, der ville være bombemænds side, ren taktik. Deres mål var at sprede skræk, og det er lykkedes dem.

Se konsekvensen for dig..

Forestil dig et øjeblik, hvad der var sket, hvis de have sprængt ti fly i luften. Der ville være blevet aflyst flyafgange, kaos i lufthavne, indført håndbagageforbud, og verdens ledere ville have talt om nye sikkerhedsforholdsregler, politisk postyr og alle mulige falske alarmer ville blive udløst, efterhånden som panikken bredte sig. I lidt mindre omfang er det præcist, hvad der sker nu.

Vore politikere hjælper terroristerne...

Vore politikere hjælper terroristerne hver gang, de bruger frygten som et taktisk element i deres kampagne. Presseb hjælper hver gang den skriver skrækhistorier om polots og trusler. Og hvis vi bliver skræmt, og vi deler frygten, hjælper vi til. Alle disse handlinger intensiverer og repeterer terroristernes handlinger og forøger effekten af deres terror.

(Jeg siger ikke at politikerne og pressen er terrorister eller at de i nogen forstand deler noget ansvar for terroristers angreb. Så stupid er jeg ikke. Men terrorismens væsen er mere kompleks, end den ser ud til, og forståelsen af dens forskellige årsager og effekter er nødvendig for at udvikle viden om, hvordan den skal håndteres.)

Usandsynlige planer og de falske alarmer skader os

De usandsynlige planer og de falske alarmer skader os på to måder.
Ikke alene bidrager de til at optrappe frygtens og angstens niveau, men de medfører også tid og ressourcer som bedre kunne have været brugt på at bekæmpe de virkelige trusler og på at hæve den reelle sikkerhed. Jeg vil vædde på, at terroristerne griner ad os

Et andet tankeeksperiment. Forestil dig et øjeblik, at den engelske regering havde arresteret de 23 mistænkte uden offentligt ståhej. Forestil dig at lufthavnessikkerhedsmyndighederne i USA og Europa ikke gik op i håbløse sikkerhedstiltag som at forbyde væsker. Og forestil dig, at pressen ikke skrev om det i en uendelighed, og at politikerne ikke misbrugte lejligheden til at fortælle os, hvor skræmte vi skulle være. Hvis vi reagerepå den måde, ville terroristernes politik være mislykket.

En ny antiterror-politik

Det er på tide, at vi falder ned og bekæmper terror med anti-terror.
Det betyder ikke, at vi bare falder på knæ og accepterer terrorisme. Regeringen kan og bør bekæmpe terrorisme med midler, hvor de fleste involverer intelligens og efterforskning - uden at fokusere på specifikke plots.

Men vores job er forblive trofaste overfor terrorens ansigt, at nægte at lade os terrorisere. Vores opgave er ikke at gå i panik, hver gang to muslimer står sammen og ser på deres ure. Der er henved 1 milliard muslimer i verden, en stor andel af er ikke arabere, og omkring 320 millioner arabere i Mellemøsten. Langt størstedelen af dem er ikke terrorister.

Vores opgave er at tænke kritisk og rationelt og at ignorere de cacophoniske mislyde (1) fra andre interesser, som prøver at bruge terrorisme til at fremme politiske karrierer eller forøge antallet af seere til et TV-show.

De srikreste forsvar imod terrorisme er at nægte at lade sig terrorisere. Vi skal indse, at terrorisme kun er en risiko blandt flere, vi står overfor, og ikke en specielt udbredt risiko. Og vi må gå imod de politikere, som bruger frygten til at fjerne vore frihedsrettigheder og som spilder penge på at fremme et sikkerhedsteater, uden at det fremmer trygheden eller sikkerheden.