Bruce Schneier - derfor privacy

Rent mel i posen?

I sidste måned genoplivede endnu et overvågningspåhit fra NSA )2 over det amerikanske folk debatten om privatlivets beskyttelse. Tilhængerne af disse programmer har traverseret rundt med det samme retoriske spørgsmål, vi hører hver gang forsvarere af privacy opponerer imod ID-checks, videokameraer, massive databaser, data mining og andre en gros overvågningsmidler. "Hvis du ikke gør noget forkert, har du ikke noget at skjule".

Nogle "gode svar:"

• Hvis jeg ikke gør noget forkert, så har du ingen grund til at iagttage mig.
• Fordi regeringen definerer, hvad der er forkert, og de skifter definitionen ud hele tiden.
• Fordi du kunne finde på at gøre noget forkert med informationen om mig.

Mit problem med hurtige svar som disse - uanset hvor rigtige de ellers måtte være er, at de accepterer præmissen, at privacy skulle handle om retten til at skjule noget forkert. Det handler det ikke om. Privacy er beskyttelse af en menneskerettighed og en forudsætning for bevarelse af menneskelige forhold med værdighed og respekt.

Hvem vogter vagterne?

To sentenser udtrykker det bedst: "Quis custodiet ipsos custodes?" = Hvem vogter vagterne?. Og "Absolut magt korrumperer absolut".

Den franske kardinal Richelieu forstod overvågningens værdi, da han i en ofte citeret replik sagde: "Hvis man kunne give mig seks linier skrevet af en ærlig mands hånd, ville jeg finde noget i dem som påskud til at få ham hængt". Prøv at sammenstille noget tilpas langt, og du vil finde en grund til at arrestere - eller blot presse ham.

Derfor er retten til privatliv vigtig

Privatlivets fred er vigtig, for uden den vil overvågnings­information blive misbrugt til at se efter, til at sælge til markedsføring, eller til udspio­nering af politiske modstandere - hvem det end måtte være for tiden.

Princippet om privatlivets fred beskytter os fra magthavernes misbrug, selv når vi ikke gør noget forkert på det tidspunkt, hvor vi bliver overvåget.

Vi gør intet forkert når vi elsker eller går på wc. Vi skjuler ikke noget med vilje når vi udsøger et privat rum til samtale eller reflektion. Vi holder private dagbøger og papirer, synger under bruseren, vi skriver måske breve til hemmelige elskede og brænder dem bagefter. Privatlivets fred er et basalt menneskeligt behov.

Attentat mod Forfatningens fædre )3

En fremtid, hvor privatlivets fred står overfor et attentat på indholdet er så fremmed for Forfatningens Fædre, at det aldrig ville falde dem ind at kalde Privacy en explicit rettighed.
Privatlivets fred var indbygget i det ædle i deres væremåde og deres sag. At blive overvåget i din egen by ville være uklogt. At overvåge alle ville være så usømmeligt som umuligt blandt tidens gentlemen. Man kunne overvåge kriminelle, ikke frie borgere. Du styrede dit eget hjem.You ruled your own home. Det er indbygget i den liberale udgave af forholdets natur.

Truslen om overvågning

For hvis vi bliver overvåget i alting, lever vi konstant under truslen om korrektion, bedømmelse, kritik, selv efterabning af individets unikhed. Vi bliver til børn, lænket under iagttagende øjne, i frygten for, at vi enten nu eller i en usikker fremtid efterlader mønstre, som vil blive brugt imod os af en hvilken som helst slags autoritet, som til den tid har fået øje på vores private og uskyldige handlinger. Vi mister individualitet, fordi alt, hvad vi gør, er observerbart og til at optage og afspille.

Hvor mange af os er stoppet op under en samtale indenfor de sidste 4½ år, pludselig klar over, at det engros opsamlende lytteudstyr kan være slået til?
Måske en telefonsamtale, måske en e-mail eller messenger-besked-udveksling eller en samtale på en åben plads.
Måske var emnet terrorisme, politik eller islam. Vi stopper pludseligt, et øjeblik bange for, at vore ord kan blive taget ud af sammenhængen, når vi ler ad vor paranoia og fortsætter. Men det bliver mere formelt, og ordvalget ændres subtilt.

Som Østtyskland eller Sadams Irak

Det er det tab af frihed vi står overfor, når retten til et privatliv tages fra os.

Sådan var livet i det tidligere Østtyskland, eller livet i Saddans Iraq. Og det er vores fremtid, når vi tillader et allesteds nærværende øje plads i vores personlige, private liv.

For mange karakteriserer forkert debatten som "sikkerhed versus retten til privatliv".
Det relle valg står mellem frihed og kontrol. Tyranni, uanset om det opstår under et fremmed fysisk angreb eller under konstant hjemlig autoritær granskning, er stadig tyranni.

Frihed fordrer sikkerhed uden indtrængen, sikkerhed og retten til privatliv. Udbredt politiovervågning er definitionen på en politistat. Og derfor skal vi hylde privacy - selv når vi intet har at skjule.

A version of this essay originally appeared on Wired.com.
http://www.wired.com/news/columns/0,70886-0.html