Hertig: tilfældighedsfund ligner eavesdropping	MH

Kallehauge angriber terrorpakken

Tidligere dommer ved Østre Landsret Holger Kallehauge angriber i en opsigtsvækkende kommentar i Politiken 8. april Terrorpakken for at udhule retssikkerheden.

Utilstrækkelig lovforberedelse

"Vi savner en kommissionsbetænkning om hele grundlaget for de fremsatte lovforslag. En anonym embedsmandsrudredning er i den forbindelse ikke nok. Et egentligt kommissionmsarbejde udført af et alsidigt sammensat udvalg var det det mindste, man kunne forvente, når regeringen vil gå så langt, som tilfældet er", skriver Holger Kallehauge bl.a. og fortsætter : "Denne mangel forstærkes yderligere af, at høringsfristen har været meget kort, kun tre uger, og at lovforslagene nu også ønskes hastebehandles i Folketinget. Det mindste, man kan gøre, er da at give Folketinget god tid til at gennemgå høringssvarene meget grundigt og mulighed for eventuelt også at afholde en offentlig høring for at sikre, at der ikke opstår myter om, at lovgiver ikke har villet lytte til og svare på de bekymringer, som er ytret fra mange sider, bl.a. fra Advokatrådet, telebranchen, universitetsjurister og Retssikkerhedsfornden."

Manglende proportionalitet

Kallehauges synspunkt er båret af tanken om, at der bør anlægges en proportionalitetsbetragtning mellem mål og midler. Han efterlyser i artiklen en vurdering af terrortrusselsbilledet, som vil kunne begrunde indgreb af så dybtgående art, som der her er tale om.

Domstolskontrollen bør styrkes

"Når efterforskningen i en sag vedrørende bekæmpelse af terror er afsluttet, bør det pålægges anklagemyndigheden at underrette den eller de dommere, der har afsagt kendelser i sagen om, hvorledes det er gået, det vil sige, om tiltale er rejst eller opgivet. Det vil give en form for efterkontrol med det jugement, som vedkommende dommer har udøvet, og samtidig stille anklagemyndigheden for de begæringer om retskendelser, der fremsættes."

Kallehauge om tilfældighedsfund: "Småfisk bør ikke være tilladelig bifangst".

Landsdommeren foreslår samtidig, at anklagemyndigheden ikke får lov til at rejse tiltale i sager, der kan karakteriseres som bifangst. Er der givet aflytnings- eller overvågningskendelse, som via spredning til flere personer, må den viden, politiet på den måde kommer i besiddelse af, ikke anvendes. Han skriver: " Antallet af tilfældighedsfund må antages at ville stige i takt med udvidelse af adgangen til overvågning. Det bør derfor overvejes, om den forholdsvis liberale adgang til at benytte tilfældighedsfund som beviser i retten bør begrænses, navnlig således, at man betinger adgangen til at benytte tilfældighedsfund som bevis af, at strafferammen for tilfældighedsfundet svarer omtrent til strafferammen for den foirbrydelse, som efterforskningen er rettet imod. Småfisk bør ikke være tilladelig bifangst, mår man jager terrorister."

Eavesdropping og tilfældighedsfund

Legalitetsprincippet er en retsgrundsætning, der ligger og svæver et eller andet sted imellem almindelig lov og grundloven. Efter legalitetsprinmcippet stiger hjemmelskravet til et myndighedsindgreb overfor borgeren med indgrebets dybde. Der er næppe nogen som helst tvivl om, at brud på brevhemmeligheden er et meget dybt indgreb. Hidtil har et sådant indgreb krævet en dommerkendelse. Med terrorloven omgås dette krav.

Kallehauges anvendelse af begrebet "tilfældighedsfund" omtaler den merviden, den øgede overvågning fører med sig, som utilsigtet.

I artiklerne om "Eavesdropping" er virkeligheden beskrevet en tand værre: Der er tale om, hvad man kunne kalde "overvågning uden konkret sigte".
Når man indsamler tilpas mange observationer om en stor gruppe borgere, vil der iblandt også tilgå viden om sort arbejde, hastighedsoverskridelse, hæleri eller indbrud eller måske vold før eller siden.
Tanken om at sammenlægge PET og politiets efterforskningsenhed og muligheden for at anvende stort anlagt elektronisk overvågning af eavesdropping-type er allerede præsenteret som en helhed.

Det handler næppe om terror overhovedet. Det handler om at indføre et overvågningssamfund af hensyn til bekæmpelse af den almindelige kriminalitet. Som omtalt andetsteds duer de midler, regeringen foreslår med indførelse af terrorpakken, ikke til at bekæmpe eller forebygge terror.

Først og fremmest fordi der er udmærkede tekniske muligheder for at undgå overvågning. Man kan anvende kryptering og anonymisering. Hele komplekset ligner derfor et forsøg på at overvåge borgerne med i almindeligt efterforskningsøjemed og at anvende udbredt eavesdropping-teknologi i fremtiden