Hertig: Eavesdropping bliver lovlig	MH

Eavesdropping: Opsamling af persondata i bassin

Amerikanerne kalder det eavesdropping. Man samler elektroniske spor og andre tilgængelige informationer om en borger. Hver information er en dråbe i bassinet.
Ikke fordi man aktuelt har brug for dem. Men fordi de kan vise sig nyttige ved senere lejlighed. Man finder bassinet - ikke need to have - nej, nice to have.

Myndigheders udleveringspligt

Beskyttelsen af personoplysninger hos én offentlig myndighed har hidtil været effektivt beskyttet. Men nu skal der uden dommerkendelse være udleveringspligt til PET.

En offentlig myndigheds tavshedspligt

Har du fået kontanthjælp? Skylder du i skat? Lider du af en sygdom, der vedvarende kræver medicinsk behandling? Er du medlem af folkekirken? Lever du i registreret partnerskab?

Vi går rundt og antager, skatteoplysningerne bliver i skattevæsenet, kontanthjælpsoplysningerne på socialkontoret, dit medlemskab af folkekirken bliver der, og så videre.

Men selv dybtgående kendskab til stærkt følsomme oplysninger skal PET uden videre kunne skaffe sig adgang til - vel at mærke uden dommerkendelse, hvis regeringens terrorpakke bliver vedtaget.

Dommerkendelsen er en showstopper for eavesdropping fra offentlige myndigheder

Hvis PET i bunker med tiden får adgang til oplysninger om mange personer for at finde den, der har et særligt mønster af karakteristika fra mange forskellige kilder, har vi et overvågningssamfund uden lige.
Det er ikke desto mindre den sti, regeringen betræder.

Dommeren skal ved en begæring om udlevering af informationer til politiet tage stilling til, om der er nogen konkret mistanke, der dels ud fra et proportionalitetshensyn, dels i det hele taget kan begrunde en sådan udlevering af data.

På juridisk hedder det en konkret vurdering. Men tanken med eavesdropping er netop at udlevere informationer for at se, om de kan give en anledning til mistanke, eller om de ikke kan. Faktisk er der slet ikke nogen mistanke, for computere kan ikke mistænke. Det kan kun mennesker. Computere kan ikke foretage vurderinger.

Derfor burde eavesdropping være helt forbudt i Danmark.

Med terrorpakken bliver eavesdropping tilladt, når det drejer sig om offentlige myndigheders pligt til at udlevere informationer om navngivne eller cpr-nr.refererede borgere.

Hvad med de åbent tilgængelige informationer

'''Eksempel:

• Du har nummerplade AA 23 734. (Centralregistret for motorkøretøjer).
• AA 23 734 registreres ved Storebæltsbroen, vestgående 23.3. kl 13.30.

Hvilken adgang har politiet i dag til disse informationer. Jeg ved det ikke, men formentlig kræver det en dommerkendelse.

Hvis man nu forestiller sig et samfund, hvor politiet bare frit kan søge på mobilnumre, emailadresser, telefonnumre etc. og så sortere efter mønstre, samtalepartnere, overførselsbeløb etc., så har vi et værre overvågningssamfund, end nogen kunne drømme om.

For nu er det adfærdsregistrene selv, der med deres organisering ordner det meste. Ingen betjente, ingen dommere, blot pcer, der stykker sammen. Ingen forståelse, ingen vurdering. Mønstre, efterretningstjenester kan udlevere til hinanden. På vej mod en verden uden helle.