Pia Gjellerup

Ideologisk økonomisk retning: Marx eller marked?

SEnyt spørger Pia Gjellerup, Ole Sohn og Pernille Rosenkrantz-Theil.

En helt central tese i klassisk marxistisk politik går ud på at forlange, at produktionsmidlerne kommer under folkets kontrol. Meningen med den marxistiske revolution var at fravriste kapitalen dens kontrol over produktionsmidlerne i videste forstand. De socialistiske partier har - hver på deres måde - rester af denne tankegang i deres partiprogrammer. Det er nærliggende at spørge ordførerne: Mener I, at Jeres partiprogram holder på dette punkt? Og hvis ikke: Hvad mener I så?

Socialdemokraternes principprogram

Programmet har ingen rigtige samfundsovertagelsesparoler længere. Det hedder bl.a.:
"Markedet skaber en lang række fordele for mennesker. Men markedet kan ikke i sig selv sikre en mangfoldighed af valgmuligheder for alle mennesker. For at sikre, at de reelle valgmuligheder styrkes overalt i det danske samfund, og at alle opnår indflydelse på eget liv og velfærd, skal der ske en samfundmæssig regulering af markedet. Reelle valgmuligheder må ikke bremses af økonomisk uformåen og manglende evne. Et ansvar for os selv, for hinanden og fællesskabet. Den enkeltes frihed må kun begrænses af hensynet til fællesskabet."

''Den seneste socialdemokratiske model synes at have tage udgangspunkt i markedet (liberalisme) og tilføje, at statens rolle er at regulere på områder, hvor markedet ikke selv kan gøre det. Hvordan man opnår et samfund, hvor fattigdom ikke begrænser de faktiske valgmuligheder, er nok en diskussion værd, men den vil vi trods alt forbigå her.

Med afsæt i disse sentenser spørger vi Socialdemokraterne:

• Har Socialdemokratiet og fagbevægelsen fuldstændig opgivet det politiske mål at overtage produktionsmidlerne eller kontrollen med dem?
• Er enhver tanke om Økonomisk Demokrati skrinlagt?
• Hvis markedet ikke kan regulere det hele, hvilke dele bør man så regulere?
• Hvornår er udlicitering rigtig, og hvornår er offentlig drift det bedste. Frederiksbergs konservative borgmester Mads Lebech nægte at udlicitere det kommunale brandvæsen, fordi det blot ville ende i udlicitering til et monopol, der i det lange løb ville kunne kontrollere ydelser og priser. Er socialdemokraterne principielt enige i den vurdering?

Socialistisk Folkeparti

Socialistisk Folkepartis sidste principprogram nævner direkte ordet "kapitalisme". Man vil et opgør med de skæve magtforhold i samfundet. "Visionen er selvforvaltning", hedder det.

Citat fra SFs Princip- og perspektivprogram 2003:

"Globaliseringen finder i øjeblikket sted på et liberalistisk grundlag, der styrker de kapitalistiske markedskræfter og de transnationale selskaber.
Men udviklingen kan ændres – hvis vi vil. Det forudsætter et opgør med kapitalismen og folkelig opbakning bag en ny social udvikling, hvor hensynet til menneskelig og social udvikling og ansvarlighed overfor miljøet vejer tungere end kortsigtede økonomiske interesser.

SFs udgangspunkt er en udogmatisk socialisme, der har sit udspring i arbejderbevægelsens kampe og i den marxistiske samfundsforståelse. Den har rod i en humanistisk og kulturradikal tradition, der vægter menneskelig udfoldelse og medmenneskelig ansvarlighed. Den er inspireret af den danske selvforvaltningstradition. Og den er påvirket af de folkelige kampe i sidste halvdel af det 20. århundrede for bl.a. fred, ligestilling og miljømæssig bæredygtighed."

Spørgsmål til SF

:

• SF vil - efter sit program - et opgør med de kapitalistiske markedskræfter og de transnationale selskaber. Kan dette oprør ske indenfor de rammer, der fastsættes af EUs bestemmelser om konkurrenceforvridning ("Indre Marked",), eksisterende dansk lovgivning og de gældende internationale konventioner. Eller mere åbent: Hvordan forestiller SF sig dette opgør gennemført til et resultat, hvor de kapitalistiske selskabers magt reelt bliver stækket?
• Udgangspunktet for SF er ( i henhold til programmet)1 en udogmatisk socialisme, der har sit "udspring" i den marxistiske samfundsforståelse, men sin "rod" i en humanistisk og kuturradikal tradition. Indikerer dette, at SF helt har forladt sit marxistiske udspring og nu helt og aldeles bygger sin politik på en (sikkert mægtig fin) tradition fremfor en ideologi?
• Ønsker SF, at konkurrence og marked skal være en del af den danske overordnede økonomi, eller går SF ind for planøkonomi?
• Er SF et revolutionært eller et reformistisk socialistisk parti?

Enhedslisten: "Kapitalisme og socialisme i det 21. århundrede".

Enhedslistens principprogram er vejen igennem præget af, at man vedstår sig sin marxistiske arv. "Modsætningsforholdet mellem arbejderklassen og borger­skabet er den grundlæggende modsætning." Det betyder, at samfundets skiftende situationer ikke kan forstås uden afsæt i dette modsætningsforhold. Principprogrammet er omfattende og demonstrerer en stillingtagen og en politisk vision for en socialistisk økonomi.
Man kan plukke andre steder, fx:"Når borgerskabet i den grad har accepteret arbejderbevægelsens indflydelse skyldes det, at de socialdemokratiske politikere og faglige ledere ikke på noget tidspunkt har sat afgørende spørgsmålstegn ved den kapitalistiske orden. De har derimod medvirket til at sikre, at arbejderklassens kamp ikke gik ud over rammerne for det borgerlige samfund."
Enhedslisten kritiserer fagbevægelsen og socialdemokratiet for ikke at ville noget egentligt opgør med samfundsordenen.

Senere i partiprogrammet forholder partiet sig også til, hvordan overgangen til socialistisk økonomi ("behovsstyret") skal foregå. Som eksempel på behovsstyret økonomi og produkltion nævner programmet den offentlige sektors produktion af velfærdsydelser. Enhedslisten skriver direkte skeptisk og negativt om USSR og dovergrebene mod det russiske folk under Sovjetstyret.

Spørgsmål til Enhedslisten:

• Afviser Enhedslisten fuldstændig, at begreber som "konkurrence" og "marked" kan bruges som et middel til, at det enkelte individ får tilført valgfrihed med hensyn til egenskaber som pris og kvalitet i sit valg af klæder, tøj, forlystelser og livsfornødenheder?
• Næsten som ovenfor: Findes der i det hele taget omstændigheder, hvor marked, incitament, innovation og konkurrence kan bidrage til, at individer reelt stilles bedre end uden disse betingelser?
• Kan man uden brug af vold og våben fravriste de nuværende monopolkapitalister deres magt over produktionsmidlerne?
• Marx sondrede mellem "Klasse for sig" og "klasse ved sig". Forskellen var, at en proletarklasse ved sig forstår sin egen situation. Ved sidste valg var der mange arbejdere, der stemte på de borgerlige partier. Er det en forudsætning for en socialistisk revolution i Danmark, at flertallet af arbejdere flyttes over på venstrefløjen og på den måde bidrager til klassekampen?
• Er der en risiko for, at de paradiske tilstande efter en socialistisk revolution opleves som kedelige?

Pernille Rosenkrantz-Theil