SF s forslag om at flytte på efterlønsmidler

Holger K - brug efterlønnen tidligere

SF-forslag flytter privat opsparing til forbrug

SF foreslår, at man kan frigøre opsparede efterlønsmidler til forbrug ved at og på nedsat tid eller tage orlov.

Forslaget har nogle meget positive aspekter, når man ser hen til de samlede økonomiske virkninger. Der kan i mange tilfælde være tale om en dobbelt effekt: Dels flyttes der midler fra opsparing til forbrug, dels må man antage, at der navnlig er tale om en ordning, der forbedrer vilkårene i pressede økonomier.

SF tager forskud på efterlønnen

Forslag om fleksibel efterløn

For at kunne gøre brug af SFs fleksible efterløn skal man betale efterlønsbidrag. For hvert år man har betalt bidrag, frigøres 100 timer. I alt kan man dog højst bruge 1.800 timer svarende til cirka et års arbejde eller 1/5 af det maksimale antal timer på efterløn. Fleksibel efterløn udbetales med fuld dagpengesats.

Timerne kan bruges på kortere daglig arbejdstid, en hel eller halv ugentlig fridag eller samlede orlovs­perioder. Mange vil bruge dem, mens de har små børn, men borgerne bestemmer selv. Eneste krav er, at lønmodtageren går ned i arbejdstid - man må altså ikke tage et ekstrajob.

Lønmodtageren skal have ret til den mindre arbejdstid, men den konkrete udmøntning sker i forhandling med arbejdsgiveren.

Når man ønsker at gå på efterløn, tæller man op, hvor mange timer der er brugt tidligere i livet. Et eksempel: Hansen ønsker at gå på efterløn, når han fylder 62 år d. 1. marts 2030. Han har brugt timer svarende til et halvt års arbejde (ca. 900 timer). Han har to muligheder:

£* Han kan gå på efterløn på heltid. Satsen beregnes i dette tilfælde, som om han var gået på efterløn et halvt år før, dvs. 1. september 2029. Det betyder, at der bliver tale om nedsat sats. I praksis kan dette betyde, at mange i Hansens situation vil vente et halvt år med at gå på efterløn.

• Hansen kan også vælge at gå på halv tid til halvdelen af fuld efterlønssats, og samtidig beholde et halvtidsarbejde i et år svarende til de 900 timer. Dette er en ny attraktiv mulighed, hvor man bruger efterlønsordningen både til at skaffe sig aflastning, mens man har børn og til at få et overkommeligt job, når man bliver ældre.

I dag begynder en stor del af os først at betale efterlønsbidrag, når vi er 30-35 år. Mange får børn, mens de er i tyverne. Hvis de skal have glæde af ordningen - mens børnene er små - kræver det tidligere indbetalinger. Pengene spares til gengæld senere i livet, da man samlet set kun behøver at betale bidrag i 25 år.

Ordningen er ikke gratis for staten. Dels vil nogle af de personer, der benytter sig af rettighederne, være uarbejdsdygtige, når de fylder 60 år. Dels er fleksibel efterløn modsat efterløn altid med fuld dagpengesats. Omvendt er det på lang sigt en fordel for staten, at for eksempel småbørnsforældre, der alligevel ikke havde tænkt sig at arbejde på fuld tid, bruger ordningen.

En anden fordel er, at ordningen er en ny mulighed, der bør gøre efterlønsordningen mere populær, end den er i dag, hvor en betydelig del af lønmodtagerne vælger efterløn fra.