DSB First køreplan	© DSB FIRST

Nosseløse er på stedet: Fiktivt interview med Søren Eriksen

DSB-First er et selskab, der ejes af nogle skotske FirstGroup og DSB. Det har sin egen direktion og organisation, men der er alligevel ingen tvivl om, at DSB betragter det som en stor sejr, at statsbanerne var med til at vinde udbudet om Øresundstog, hvorunder også Kystbanen hører.

Mange passagerer på Kystbanen har oplevet, at tog, der skulle være stoppet ved en af Kystbanens stationer, bare kører videre. Kort sagt stopper det ikke efter køreplanen. Konsekvensen er, at folk, der enten skal pendle til byen eller benytte toget som lokaltransport, ikke kan stole på, at de når rigtigt frem, eller at de kan komme på toget.

Javel, hr minister: Hospital uden patienter mest effektivt.

Nogle husker måske den vidunderlige udsendelse fra "Javel, hr. minister", hvor et hospital vandt en stribe priser for kvalitet og hygiejne? Vor ven ministeren spurgte så deltagende, hvornår man overvejede at tage patienter ind. Svaret lod ikke vente på sig: "Vi har en meget stor personaletilfredshed, en fantastisk hygiejnisk standard, ikke mindst på vore operationsstuer, og på alle mulige måder viser overrækkelsen her, at vores koncept holder. Så patienter? Ikke foreløbig."

Ikke for transport af passagerer, men at nå frem

Søren Eriksen har som DSB-direktør ikke det direkte ansvar for DSB-First, men er glad for, at DSB i samarbejde med skotske FirstGroup vandt udbudet på langt den laveste pris. Derfor har han indvilliget i at deltage i dette fiktive interview. Der er lidt spejder over manden, en særlig målrettethed og fasthed i blikket, der tyder på, at han ved, hvad det handler om: Er det en bus, skal den nå endestationen til tiden. Det er jo ikke noget tilfælde, at på engelsk hedder mål "end".

Der er lidt af det samme over DSB-Firsts betjening af Kystbanen. Det drejer sig ikke om at få passagerer med, men om at sende tog igennem til tiden. Enhver tanke om, at meningen er at betjene passagerer, er helt underordnet hensynet til at nå frem til endestationen til tiden. Togdriften har fået en vis virtuel karakter, for man kunne måske lige så godt vise billeder fra en modeljernbane og så automatisere det, som at bruge en masse CO2 på at sende tog afsted fra Helsingør med retning Malmø over Københavns Hovedbanegård. DSB har således ikke det kendte "Det Standser Bare"-koncept, som statsbanerne tidligere var kendt for. Tværtimod handler det om at sende tog afsted nonstop.

Søren Eriksen, hvor stopper togene ikke efter køreplanen på Kystbanen?

"Passagerer på Kystbanen må forstå, at her har vi sagens kerne. DSB-First har en kontrakt, hvor det drejer sig om at at nå frem til endestationen til tiden, ikke om at overholde en køreplan i den forstand, at vi skal standse ved stationerne også. Der står intet i kontrakten om, at togene  også skal standse ved mellemstationerne. Det er vi simpelthen ikke forpligtet til, men det er en ekstra service, vi yder, når der er tid til det. Og det skyldes ganske enkelt, at DSB-First vil blive straffet økonomisk, hvis regularitetskravene svigtes. Passagerfrekvenser og sådan noget må vi holde udenfor togdriften", siger Søren Eriksen til Nosseløse Tidende og fortsætter: "Den opsatte kontrakt har en incitamentsstruktur, der belønner os for at nå bestemte mål, og vi er rigtig gode til at opnå disse mål."

Men køreplanen?

"Køreplanen er retningsgivende, og på køreplanen kan man se, hvornår toget passerer stationen. Vi har en intern regel om, at togene stopper ved stationerne, hvis der er tid til det. Er det forsinket, kan folk jo selv se, at vi ikke er der til tiden, og så drejer det sig om regularitet og ikke om at bevare forsinkelsen. Vi har et motto, der hedder "Tog til tiden". Folk kan på den måde orientere sig om, ikke blot hvornår toget burde passere stationen, men også, hvad vej det kører. Og det er i fuld overensstemmelse med vores informationspolitik. Vi har i DSB en informationsafdeling på 40 mand, der fuldtids arbejder med at orientere pressen på den mest hensigtsmæssige måde. Og køreplanen er et strålende eksempel på vores fremadrettede informationspolitik"

Nu taler han sig varm:

"Nu skal man heller ikke overdrive. Vi flytter faktisk passagerer mellem Helsingør og København. Når passageren stiger på i Helsingør, skal han opleve et rent, pænt tog, og han skal forvente at komme frem til Københavns Hovedbanegård til tiden på en sikker måde. Selvfølgelig kan der forekomme forsinkelser, som skyldes udefra kommende faktorer, men vores engagerede personale giver hurtig og relevant information. Vore mål er punktlighed,  et engageret personale, rene tog og en sikker rejse. Hvad angår forsinkelser, så har de det med at skabe dominoeffekter, fordi mange tog skal køre på det samme sporsystem. En forsinkelse har det med at forplante sig til flere forsinkelser. Derfor er det klart, at hvor vi selv er årsag til forsinkelser, så drejer det sig om at nå frem, og det gør vi jo ikke, hvis vi skal standse ved stationerne i køreplanen. Det må der da være en forståelse for. I hvert fald har vi prioriteret at overholde vores kontraktlige forpligtelser.  "

Så er der personalet?
"Vi skal møde passagerer, der dukker op, med et smil. Personalet er serviceorienteret og ser tingene i et kundeperspektiv, og vi lægger vægt på hurtig trafikinformation. Vi giver de passagerer, der står på toget, relevant information, og vi griner, når de ikke kan stå af, men informerer samtidig om, at der måske går en bus fra den station, hvor vi stopper, til deres oprindelige destination."

Hvad med hygiejnen?
Vi sætter renhed i togene op. Men det er jo passagerne, der svinter togene til. Så derfor er det smart, at vi ikke standser ved alle stationer. Det gør det hele meget nemmere. Det gælder også toiletterne. Jo færre der benytter dem, des renere er de.

Og så er der sikkerheden?

Vi lægger stor vægt på sikkerheden. Personalet trænes hele tiden i sikkerhedsforskrifter og -rutiner. Det går meget nemmere med tog med få end med mange passagerer. Og så er der særlige natkupeer, hvor passagerer kan sidde sammen og føle sig trygge om natten.

Vi forlader Søren Eriksen, der med et vink fortæller, at audiensen er forbi.