SOPEC	© SOPEC

Social indignation som afsæt.

Her i januar blev der oprettet en Facebook-gruppe med henblik på etableringen af en ny, medlems- og fundingbaseret tænketank, SOPEC. Kort sagt er formålet at præstere et (selv)kritisk, åben og reflektorisk aktivitet til udvikling af venstrefløjens politisk-økonomiske strategi og tænkning.

Modsat CEPOS

Behovet er åbenbart al den stund, der er meget store forskelle mellem indsparkene til formuleringen af en finanslov, skatter, velfærdsydelser, og navnlig al den stund, den dagsordensættende funktion i dagens politiske debat alene formuleres af neoklassiske økonomer, vildt supporteret af CEPOS, hvis erklærede ærinde det er at etablere en form for fravær af velfærd, der minder om forholdene i USA. Ironien i, at vismænd og økonomer hele tiden fokuserer på de samme fænomener midt i krisen som før den opstod springer voldsomt i øjnene. Ikke alene forudså de ikke krisen, nej de råd, de forsøgte at fremsætte, handler alle om arbejdsmarkedets udbudsside som problematisk i en tid, hvor antallet af stillinger falder i et omfang, der savner stidestykke i nyere dansk historie.

Refleksion, ikke agitation

Meningen med en tænketank må ikke være, at den skal fremstå agitatorisk. Handler det om marked, udlicitering og offentlig sektor er meningen, at SOPEC kvalificerer diskussionen. Vi skal være et modstykke til CEPOS, der fx rask erklærer, at det vil være meget gavnligt med mere udlicitering. Vi vil afpille formålet: Hvad består gavnen i? Og vi vil få iværksat efterforskning af, hvornår og hvordan der er opnået positive erfaringer med udlicitering, og hvornår og hvordan det modsatte er tilfældet.

Klima og økonomi

Sådan vil det også være med andre områder. Vi vil åbne for refleksion, vi vil inddrage viden ny viden, vi vil lade virkeligheden sparke tilbage. Når fx en rapport antyder, at USAs økonomi tenderer til recession hver gang, USAs olieforbrug når over 4% af BNP, vil vi se på den sammenhæng og spørge, om iagttagelsen kan indarbejdes i en generel årsagssammenhæng. Denne vurdering må nødvendigvis trække på samarbejde med international ekspertise, og det vil meget særskilt blive vurderet, om sådanne amerikanske erfaringer umiddelbart vil kunne oversættes til danske eller europæiske vilkår.

Hvorfor Social som det allerførste, og hvorfor politisk økonomi?

SOPEC bygger på social indignation som det helt afgørende værdisæt. Lighed og solidaritet er forudsætninger for den type velfærdsstat, den politiske økonomi skal søge at udvikle. Dermed er der også sat fokus på en helt anden dagsorden end for eksempel CEPOS, der jo bare er det stik omvendte og modsatte af SOPEC. Politisk økonomi var i masser af år betegnelsen for den disciplin, der nu kaldes nationaløkonomi. Når vi vælger den gamle betegnelse, skyldes det signalværdien: Hvis det er helt afgørende for de råd, vi kommer med, at de skal sigte på et politisk mål for det gode samfund, vil vi ikke pakke det ind i objektivistisk afpolitiserende stil. Vi vil lade virkeligheden sparke tilbage, men ikke fortælle, at det er godt for fattige enlige mødre, at spekulanter og direktører med lønninger i millionklassen får et større rådighedsbeløb på grund af skattelettelser. Det er faktisk et selvstændigt udgangspunkt, at sådan et samfund ønsker vi slet ikke. Diskussionen om, hvad slags samfund vi skal have, bør genåbnes, og afpolitiseringen i det økonomiske regime bør bringes til ophør. Nu kunne man så mene, at det nødvendigvis vil føre til argumentresistens. Vi må fastholde, at hvis der er uenighed om, hvad slags samfund den økonomiske politik i bredeste forstand skal føre til, nødvendigvis må føre til, at midlerne som hovedregel ikke kan blive de samme som dem, der vil mere ulighed og ureguleret kapitalisme som udgangspunkt.